Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Sælger til håndværkerbutik - København

Brænder du for salg, har du styr på det el-tekniske, og trives du med at vejlede håndværkere?

Og vil du være en del af et team med godt humør, stort råderum, faste arbejdstider og fri i weekenden? Så søger vi lige nu en sælger til vores citybutik i København.

Lemvigh-Müllers håndværkerbutikker er stedet, hvor professionelle håndværkere kan finde inspiration, gode tilbud og spændende nyheder – både når det gælder el, værktøj, energioptimering, arbejdstøj, sikkerhedsudstyr og meget mere. I vores butikker findes et afhentningssortiment med de generelt mest anvendte produkter – suppleret med et lokalt tilpasset produktprogram.

Dine arbejdsopgaver:

Din arbejdsdag går med, at du:

  • servicerer og rådgiver vores kunder
  • sørger for butiksoptimering og vedligeholdelse af sortimentet
  • udfører salgsfremmende indsatser, husmesser, udstillinger, etc., og er med til at bestemme sortimentsudvalget
  • plukker og pakker ordrer og tager dig af øvrige butiksrelaterede opgaver

Du får faste arbejdstider og fri i weekenden, derudover får du et tæt samarbejde med dine kollegaer i butikken og butikschefen.

Gode kolleger med stor viden og en professionel og faglig ambitiøs koncern

Som sælger i Lemvigh-Müller kommer du til at arbejde i Danmarks førende stål- og teknikgrossist, der stolt repræsenterer ca. 1.350 dedikerede medarbejdere landet over.

Vi gør os hver dag umage for at skabe de bedste rammer for, at du kan have et værdifuldt arbejdsliv, hvor du kan udleve dit fulde potentiale – og samtidig have overskud til alt det andet vigtige i livet. Vi tilbyder fx:

  • Overskudsdeling – gælder alle medarbejdere og fordeles efter anciennitet.
  • Sundhedsforsikring – giver dig mulighed for hurtig og god behandling.
  • Barselsordning – med 17 ugers betalt orlov til fædre og 28 uger til mødre.
  • Fondsstøtte – kan søges ifm. familieforøgelse, ægteskab og børns uddannelse.

 

Er du den rette profil?

  • Vi forestiller os, at du har erfaring med salg og gerne en El-faglig baggrund
  • Som butiksansat kommer du til at indgå i et professionelt team, der har fokus på kunderne, den gode service og en flot butik. Du kan holde hovedet koldt i en travl hverdag, og beholder dit gode humør, når tingene spidser til. Du er smilende, udadvendt og klar på en frisk bemærkning
  • Du er en holdspiller, som er fleksibel og stabil og ved at, det er vigtigt, at vi hjælper, og er der for hinanden i hverdagen.

Som person er du god til at sætte dig i kundens sted, du tænker i mersalg og er i stand til at yde professionel vejledning og går gerne en ekstra mil for kunden. Du vil gerne gøre en forskel er serviceminded og klar til at stå på mål for dine resultater.

Vi ser frem til at høre fra dig.

SØG Stillingen

 
Når erfaring skaber fremtid
Overalt, hvor der produceres, bygges, monteres og installeres, er der hver dag mange ting, som skal falde i hak. Her kan en samarbejdspartner med erfaring, muskler og orden i sagerne gøre hele forskellen. Så alting bare kører, som det skal – også i morgen. Det har Lemvigh-Müller sørget for siden 1846 som Danmarks største stål- og teknikgrossist og førende forretningspartner for industrien, byggeriet og installationsbranchen.


;