Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Kommerciel og proaktiv sælger til opsøgende salg - Kolding

Vi søger nye kolleger til et nyetableret team placeret på vores lokation i Kolding, som skal understøtte vores salgsorganisation gennem opsøgende salg og opfølgning på kunder og diverse kampagner.

Som en del af vores Industriteam under Internt Salg, som arbejder på tværs af lokationer i hele landet, vil du være en del af udgående ringeteam, der understøtter og sikrer den proaktive tilgang til vores kunder. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads med fart over feltet og med gode kollegaer, som har højt humør.

Fokus på et værdifuldt arbejdsliv

Som sælger i Lemvigh-Müller kommer du til at arbejde i Danmarks førende stål- og teknikgrossist, der stolt repræsenterer ca. 1.350 dedikerede medarbejdere landet over.

Vi gør os hver dag umage for at skabe de bedste rammer for, at du kan have et værdifuldt arbejdsliv, hvor du kan udleve dit fulde potentiale – og samtidig have overskud til alt det andet vigtige i livet. Vi tilbyder fx:

  • Overskudsdeling – gælder alle medarbejdere og fordeles efter anciennitet
  • Sundhedsforsikring – giver dig mulighed for hurtig og god behandling og dækker også hjemmeboende børn
  • Barselsordning – med 13 ugers betalt orlov til fædre og 26 uger til mødre
  • Fondsstøtte – kan søges ifm. familieforøgelse, ægteskab og børns uddannelse

 

Som sælger indeholder din hverdag bl.a. følgende opgaver:

  • Aktivering af C- og D-kunder
  • Kvalificering af leads fra marketingkampagner
  • Opfølgning på nye kunder
  • Supportere eksterne sælgeres platforme på B-kunder
  • Kundesupport og håndtering af kundeordrer samt udarbejdelse af tilbud

 

Gode kommunikationsevner og en tillidsvækkende tilgang

Den rette profil kommer med erfaring fra branchen. Herudover har du:

  • Produktkendskab til PPE, EL, eller VVS
  • Gode kommunikationsevner, lytter og forstår kundens behov
  • En god portion tålmodighed og vedholdenhed
  • En struktureret tilgang, du er god til at følge op og er selvmotiveret i forhold til at følge salgsprocessen nøje
  • En tillidsvækkende natur over for kunder og forstår vigtigheden i en god kundeservice

 

Vi ser frem til at høre fra dig

Er du vores nye kollega, så send os dit CV via ’Søg stillingen’ hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Er du nysgerrig på at høre mere, er du velkommen til at kontakte Intern Salgsleder Mette Rerup på telefon +45 2449 6961. Du kan også lære din nye leder bedre at kende her.

I Lemvigh-Müller ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Diversitetsløftet. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Du behøver kun at sende os dit CV – og undlad gerne billede, oplysning om alder og lignende.

SØG stillingen


Når erfaring skaber fremtid
Overalt, hvor der produceres, bygges, monteres og installeres, er der hver dag mange ting, som skal falde i hak. Her kan en samarbejdspartner med erfaring, muskler og orden i sagerne gøre hele forskellen. Så alting bare kører, som det skal – også i morgen. Det har Lemvigh-Müller sørget for siden 1846 som Danmarks største stål- og teknikgrossist og førende forretningspartner for industrien, byggeriet og installationsbranchen


;